onsdag den 29. januar 2014

Functns - tabeltræning

Har man behov for at træne tabeller, så er Funcns den helt rigtige app. Her kan man træne tabeller og samtidigt optjene medaljer og forskellige acchivements. Jeg kan også forestille mig, at man tager nogle konkurrencer i forskellige grupper. Eleverne kan også grupperes, så de kan se hinandens resulltater.


Du kan downloade spillet til iPad lige her.

mandag den 27. januar 2014

23 iPad Alternativer til en almindelig boganmeldelse

Vores chef H. har lige været i London - og deltaget i en meget spændende konference hos Apple.
Og her skulle man jo så gerne have været en flue på væggen. Men en af de bedste bud på et spændende og brugbart indlæg i følge H. er Suzanne Lustenhouwer fra Holland, som fortalte om 23 forskellige måder man kan lave en boganmeldelse på.




mandag den 18. marts 2013

Mest til sproglærerne

Tysk:

Er du tysklærer så kender du sikkert allerede bloggen tysker-bloggen.

På bloggen skrives om:
- Det finurlige
- Det kloge
- Det seriøse
- Det sjove
- Musikken




Ellers må du lige ind og kigge, måske kommer der noget I kan bruge?

Fransk, tysk og engelsk

Quizlet er en hjemmeside, som er meget anvendelig i flere sprog. Du kan sagtens anvende siden på Ipads, og selvfølgelig også på pc.

Brug qiuzlet til glosetræning, begrebstræning, eleverne kan lave qiuzzer til hinanden, du kan teste dem, de kan øve sig mm.

Kig mere på www.Qiuzlet.com




Quizlet findes også som en gratis app, den kan lidt mindre, men er måske lidt mere overskuelig?

Hent appen gratis her:



søndag den 24. februar 2013

Skrivetavlen

Skrivetavlen er en ny app til den tidlige læse- og skriveundervisning eller specialundervisning.

 Brug appen hvor der måtte være behov for fortsat støtte, heriblandt i forbindelse specialundervisning. Skrivetavlen bygger på forståelsen af bogstavernes lyde samt skrivning som vejen ind i læsningen.

Skrivetavlen har ikke indbyggede opgaver. På den måde bliver Skrivetavlen et producerende værktøj, hvor der i stedet kan vælges forskellige skriveformer med mere eller mindre støtte.
Her finder du alfabettavle og sange, trykker man på et bogstav, kommer lyden af bogstavet. Man har også en mulighed for at få billede på bogstaverne, skrive i bogstavhus og pusle med bogstaver. 





Dropbox på den enkle måde

Dropbox er rigtig god at have, når man underviser med Ipads. Her har man muligheden for at gemme og dele ting "i skyen". Du kan som lærer dele filer med eleverne i Dropbox. Smart ;)

Den enkle metode: 

Opret en Dropbox-konto til hele klassen. Husk også at have en mailadresse klar, da dette er en nødvendighed for at oprette en Dropboxkonto. Husk mailnavnet skal være enkelt at huske, det samme med koden. For eksempel fredensborg@mail.com  og koden evt. "vielskeris". Der kan sagtens være den samme kode på både email og Dropbox for nemhedens skyld.

Lav mapper i din Dropboxkonto, fx en per fag. Mapper er uundværlig i Dropbox, da det ellers meget hurtigt vil blive en rodet affærre, som hverken lærere eller elever kan finde rundt i.

Mapperne kan du oprette på nettet, dette kan ikke lade sig gøre direkte i Dropbox-appen. Men hvis du går ind på www.dropbox.com via Safari på din Ipad, så kan du oppe i højre hjørne logge ind, og her kan du altså oprette mapper.

- I disse mapper er det også muligt at lave undermapper, for eksempel i mappen matematikbøger, opgaver, aflevering og kopiark. Og under disse mapper er det igen muligt at lave undermapper.

Når du gemmer, så er det vigtigt at du vælger den rigtige "destination", altså det sted hvor du gerne vil gemme filen. Kun når du gemmer en fil via Ipad, kan du samtidigt oprette en mappe.



Det er også vigtigt at navngive dokumentet, hvis dette ikke allerede er sket. Når man ændrer navnet er det MEGET vigtigt at huske "efternavnet", fx. matematik.epub (hvis det er en bog), matematik.pages (hvis det er fra pages) eller måske matematik.jpg hvis det er et billede.
Hvis du glemmer efternavnet, så ved Dropbox ikke, hvor man skal åbne filen igen.




Fordele:
Dette er en fin opstart for både lærere og elever, som ikke i forvejen er bekendt med Dropbox. Det er ganske enkelt at gemme filer fa Ipaden her.


mandag den 4. februar 2013

Vidensdeling

En af de vigtigste ting ved at undervise (med Ipads) er vidensdeling.
Hvorfor holde en god idé for sig selv? Hvorfor ikke gøre en middelmådig idé bedre? Hvorfor ikke lære af de gode erfaringer, og gøre de mindre gode bedre? En af de største forhindringer i arbejdet med at integrere Ipads på skolen, er jo netop manglen på vidensdeling.

Og hvordan kan vi effektuere dette?


  • Indføre Ipad-vidensdeling til fagudvalgsmøderne
  • Indføre møder/kurser på 20-30 minutter fro kollegaer, hvor der er en som fremviser en god app eller et spændende undervisningsforløb
  • Indføre en blog som denne, hvor vi kan skrive om vores erfaringer og ideer, gerne have eksempler og vejledninger med. Det som bliver skrevet her, er ikke bare til vores egne lærere på Fredensborg skole, men også til alle andre, som sidder og mangler lidt inputs.
  • Få kursusholdere og specialister ud til skolen, for at lære os endnu mere


 Del ud af dine erfaringer, og hvem ved, måske kan du også inspirere kollegaer omkring dig?

tirsdag den 1. maj 2012

Tegn grafer i hånden...

...Eller lad din iPad gøre det!

Der findes mange forskellige apps til dette, men en app vi bruger i klassen er Quick Graph, som er en gratis app. Den er let at bruge - skriv din formel ind, tryk done, og voila - grafen er tegnet. Det er også muligt at se grafen i 3D. Man kan tegne flere grafer og skifte farve i mellem dem.
For os i 7. klasse er Quick graph er fin at bruge til fx en ugeopgave, hvor man har brug for at illustrere en graf - via Quick graph - tag et billede af grafen, og derefter sætte det ind i opgaven.


Billedet lånt her
Hent Quick Graph her